Medlemskab

Ønsker du at blive medlem af Sdr Nærå Valgmenighed, skal du rette henvendelse til Ole præst på praesten@valgmenigheden.dk eller 30 64 21 25.
Han inviterer dig (eller jer, hvis I er flere) til en samtale, hvor I får lidt at vide om, hvad en grundtvigsk valgmenighed er, og du får udleveret en indmeldelsesblanket.

Som medlem af vores valgmenighed er du stadig medlem af Den Danske Folkekirke med de rettigheder, det giver, men du betaler ikke længere kirkeskat til den alm. folkekirke.

Som medlem af Sdr. Nærå Valgmenighed skal du betale et ikke-fradragsberettiget medlemskontingent på kr. 100,00 pr. år.
Derudover forventes det, at vores medlemmer over 25 år indgår en forpligtigelseserklæring om løbende betaling af bidrag til menigheden. Dette bidrag forventes at udgøre mindst 1,3 % af medlemmets skattepligtige indkomst året tidligere i forhold til opkrævningsåret. Bidraget fordeles over 4 årlige betalinger.

Til brug for beregning af bidraget, skal du give menighedens forretningsfører tilladelse til at se din skattepligtige indkomst i din skattemappe. Tilladelsen skal gives digitalt på Skattestyrelsens hjemmeside.

SÅDAN GØR DU:
– Gå på www.skat.dk
– Login med MitId eller NemId
– Når du er logget ind, klikker du på ”Profil” øverst til højre
– Vælg punktet ”Giv adgang til rådgivere eller andre”
– Tryk på ”Opret ny”
– Vælg rubrikken “Jeg giver adgang til” og skriv valgmenighedens SE-nummer, der er 58 85 07 13
– Bekræft SE-nummeret i rubrikken lige neden under
– Vælg næste
– Find punktet ”Vælg adgang og udløbsdato til TastSelv Borger”
– Find punktet ”Skatteattest med indkomstoplysninger”
– Sæt flueben i den lille firkant ud for punktet
– Tryk “Godkend” i bunden af skærmen. HUSK DET !

Og HUSK, at fuldmagten skal fornyes hvert 5. år
Det er samme procedure som ved indmeldelse, men:
Tryk på  ‘Vis / rediger’ og fremskriv datoen med 5 år
Tryk til sidst på ‘godkend’

Betaling efter en gyldig forpligtigelseserklæring er fradragsberettiget i henhold til Ligningslovens § 12, stk. 3, og menighedens forretningsfører sørger for indberetning til fradrag til Skattestyrelsen.

Det er også muligt – både for vores medlemmer og for andre – at give fradragsberettigede gaver til menigheden efter reglerne i ligningslovens § 8A. Også ved modtagelse af sådanne gaver sørger menighedens forretningsfører for indberetning til fradrag til Skattestyrelsen.

Er du i tvivl, så ring til Gunnar forretningsfører på 29 85 82 05 eller Ole præst på 30 64 21 25,

Adresseændring

Ved flytning skal forretningsfører Gunnar Vexlund have oplysning om ny adresse, da Valgmenigheden ikke får denne automatisk.
Skriv til Gunnar på ff@valgmenigheden.dk eller ring 29 85 82 05

Udmeldelse

Ønsker du at melde dig ud, skal du rette henvendelse til menighedens forretningsføreren, Gunnar Vexlund på mailadressen ff@valgmenigheden.dk

Forretningsføreren skal have flg. informationer:

1.  Dit navn, adresse samt cpr-nummer
2 . Oplysninger om,h vilket folkekirkesogn, du er bosat i. (det finder du ved at gå ind på adressen sogn.dk og skrive din adresse ind.)
3 . Adressen til hjemkommunens folkeregister (borgerservice).

Prædikener

Kirkebladet

i

Kirkegården

;

Bliv Medlem

Dåb

Konfirmation

Bryllup

Begravelse