Kirkens inventar
Prædikestolen
Kunstneren bag prædikestolens udsmykning, Frits Gothardt Rasmussen, er oprindelig uddannet bygningsmaler og har en bachelorgrad fra Konservatorskolen, Det kongelige Danske Kunstakademi 1976.
Frits Gothardt Rasmussen har med stor sans for poesien i Det ny Testamente (NT) gengivet fire af NT’s centrale fortællinger fra Jesu liv og død: Hans fødsel, Den 12-årige Jesus i templet i Jerusalem, Jesus i Gethsemane Have natten mellem Skærtorsdag og Langfredag, og endelig Korsfæstelsen på Golgata netop Langfredag.
Frits Gothardt Rasmussen har i øvrigt også arbejdet med istandsættelse af kirkeinventar for National Museet bl.a. restaurering af altertavlen i Odense Domkirke.
Knæfaldsgitteret
Knæfaldsgitteret står som et minde om kunstsmed Hans Rasmussens søn Poul, der
omkom ved en motorcykelulykke.
Hans Rasmussens grundmønster i gitteret er rosenranker med rosenknopper der
springer ud af korset. Hver korsarm peger ind mod et motiv, der danner centrum i
hvert felt. Foroven er en frise af vinranke med druer hele vejen rundt. Symbol på
nadveren. Under den felterne: I det første felt midtfor er en figur af en ørn med
symbol på menneskets længsel efter det høje. Et felt ved siden af har figuren af en
hjort, der drikker ved korsets rod med henvisning til Davids salme 42. I feltet med
lammet og fanen står lammet for lidelse mens fanen står for sejr, og derfor et symbol
på langfredag og påskedag. Feltet JHS er en forkortelse af Jesus Homini Salvator og
betyder Jesus, menneskets frelser. De gyldne kugler ved gitterets endesøjler
symboliserer jorden hvorpå korset er plantet.
Kirkeskib
Orgel
Døbefonden
Tegningen til døbefonden er udført af arkitekt Mindedal i Ollerup. Det er korset der
bærer døbekummen. Den er lavet af bornholmsk granit, udhugget af billedhugger
Mogensen i Svendborg. Broncefadet øverst er tegnet af kunstsmed Hans Rasmussen,
Hudevad.
Den syvarmede lysestage
Udført af kunstsmeden Hans Rasmussen, Hudevad. En gave af Niels Grønbech,
Helge og Ethel Jacobsen.