Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 11/10/2023
19:00 - 21:00


Sted: Friskolen/efterskolens sangsal

Hver for sig har de i mange år været både dygtige og afholdte musikere, men under coronakrisen, hvor alt var lukket ned og resten forbudt, blev de nærmest folkeeje, for i månedsvis var de vores daglige solstråle på DR1, hvor de sang morgensang med familiens Danmark.

Store som små kunne gå hjemme i stuen og synge med på alt lige fra morgensange til vidunderlige evergreens
– og vi gjorde det.

Nu kommer Kaya Brüel og Ole Kibsgaard og skal synge med os alle sammen. De kommer til vores efterårsmøde, og det er onsdag den 11. oktober kl. 19.00, så I kan godt sætte kryds i kalenderen allerede nu.
Vi bliver mange, så vi har lagt sangaftenen oppe i fri- og efterskolens sangsal, så der forhåbentlig er plads til alle. Ole og Kaya har lovet at sammensætte et program, så der er noget for alle: børn, forældre, bedsteforældre….
Der bliver en pause midt i, hvor vi skal have en kop kaffe/the eler saftevand med et stykke kage, så tag din familie eller nabo under armen.
Nu skal der synges!
Alle er velkomne – også brummerne!