Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 07/05/2026
17:00 - 18:00


Sted: Kirken
Dato: 7. maj
Tid: 17.00

Torsdag den 7. maj lægger Sdr. Nærå Valgmenighedskirke lokaler til et kortræf mellem FynboKoret og Høje Taastrup Seniorkor.

Når sjællænderne ankommer, vil korene bruge storstuen til at indøve fællesnumre til brug ved en gratis koncert i kirken kl. 17.00, hvor alle er velkomne. Her vil korene udover fællesnumrene fremføre musik fra egne repertoirer. Det bliver garanteret en god musikalsk oplevelse, som varer en lille times tid. Da FynboKoret besøgte Høje Taastrup sidste år, foregik den fælles koncert i Roskilde domkirke.

Sdr. Nærå Valgmenighedskirke har ved flere lejligheder haft besøg af FynboKoret, som består af ca. 42 medlemmer fordelt på 4 stemmer. Repertoiret er alsidigt, både klassisk og rytmisk.
Koret ledes af Karin Vium Jensen med Flemming Hansen som pianist.

Høje Taastrup Seniorkor er et nyt bekendtskab for FynboKoret. Det er også et blandet kor med ca. 40 medlemmer og et varierende sangrepertoire.
Koret ledes af Camilla Donovan.

Alle er velkomne.