Dato(er) - 21/11/2022
19:00 - 22:00
Sted: Storstuen
Grundtvigs liv og tanker blev i høj grad formet af de kvinder, der omgav ham. Forestillingen ”Grundtvig og Kvinderne” fortæller primært om de kvinder, der prægede hans tanker, ideer og digtning: de tre koner, de lige så mange elskerinder samt alle de skønne kvinder, der krydsede hans vej og satte sig varige spor i rim, vers og tænkning.
Forestillingen, vi skal opleve denne aften, former sig som en fortælling med indlagte fællessange og musik.
De medvirkende er:
Else Mathiassen, fortæller, danser og foredragsholder. Else er desuden medleder og fast underviser på ”Fortælle Akademiet”. Fhv. forstander på Vestjyllands Højskole. Har bl.a turneret i ind- og udland med teater- og danseforestillinger.
Karen Sørensen, musiker og forfatter til bøgerne: ”Dramatik – en grundbog” og ”Dramatik – en teaterhistorie”. Karen er pianist i jazzorkestret “River Jazz & Blues Band” og blues bandet “Blue4two All stars”. Medvirket i en række andre forskellige musikalske sammenhænge.
Torben Lassen, trompetist, komponist, arrangør, tekstforfatter, teatermusiker og orkesterleder af jazzorkestret “River Jazz & Blues Band”. Torben har desuden medvirket i utallige musikalske sammenhænge indenfor jazz, folkemusik, verdensmusik m.m.
Vel mødt i Storstuen til en forrygende tur gennem Grundtvigs liv.
Seneste kommentarer