Dato(er) - 17/03/2022
15:00 - 17:00
Lige før jul vurderede vores byggeudvalg de indsendte tilbud fra håndværkerne på udvidelsen af Storstuen, og det blev besluttet at lave en aftale med Brdr. Kristiansen om, at de skulle stå for realiseringen af vores nye, store byggeprojekt.
Som I nok allerede har set, er vi kommet godt i gang, og derfor holder vi rejsegilde på tilbygningen.
Måske har I allerede været inde på vores Facebook-side eller hjemmeside valgmenigheden og se de billeder, som Pia har lagt op som dokumentation på processen med jævne mellemrum.
Selve Storstuen, altså vores festlokale, bliver ikke større, men vi glæder os rigtig meget til at få mere plads ikke mindst til stole og borde og alt det andet, der har været presset sammen i lokalet i den østlige ende af bygningen indtil nu.
Vi forventer, at udvidelsen står færdig til sommerferien, og mon vi så ikke skal mødes engang i efteråret og fejre alt det gode, der er sket? I hører nærmere i det kirkeblad, der kommer til juli.
Seneste kommentarer