Dato(er) - 31/08/2021
19:00 - 21:30
I maj måned døde Johannes Møllehave, der ikke uden grund – og med stor stolthed – bar titlen ”hele Danmarks præst”. Møllehave var virkelig et menneske, der kunne tale til alle mennesker i alle de sammenhænge, mennesker nu engang lever og befinder sig i.
Denne aften vil vi dykke ned i bare en lille del af hans store forfatterskab, der kommer rundt om stort set alle de genrer, litteraturen byder på. Og når jeg skriver ”vi”, er det ikke uden grund. I er meget velkommen til at tage jeres yndlingssted i enten en salme eller en af hans bøger med og læse passagen op.
Mon ikke dette bliver en aften med såvel brede smil som fugtige øjenkroge?
Johannes var meget glad for øl, og da vi har vores ”egen” fra Midtfyns Bryghus med valgmenighedens egen etikette, vil vi nyde en stille pils, mens vi sammen mindes dette folkelige kraftværk af en vidunderlig fortæller. For som han selv sagde: ”Denne ølmave tilhører Johannes Møllehave – og den er ikke kommet billigt, men den er vokset villigt.”
Vel mødt.
Seneste kommentarer